Folkevirke Landsorganisation - Grib en bold
Information
  • 10-01-2023 - 10-01-2023
  • 09:30 - 18:00
  • Folkevirke, Niels Hemmingsens Gade 10, 1153 København K.
  • Det er gratis at deltage

Detaljer

Folkevirke ønsker i løbet af dagen at give deltagerne mulighed for at sætte sig selv og andre i spil og være med til at få mere viden om, hvordan man kan skabe mere opmærksomhed om sine arrangementer.

Folkevirke har valgt, at denne debat- og inspirationsdag skal forløbe på en ny måde, så vi sammen kan komme ud over rampen og få fortalt om vores aktiviteter på en mere vedkommende måde.

I Folkevirke betyder den åbne dialog og det personlige engagement meget. Det er værdier, som Folkevirke vil sætte i centrum også på denne dag.

 

Program

Kl. 9.30-12.30 Rådgiver inden for strategisk kommunikation, forandringsledelse og organisationsudvikling Tine Faurby lægger op til debat og arbejde i workshop under overskriften Hvorfor kom der ikke nogen? Det er et oplæg om, hvad det er andre leder efter, deltager i eller køber, og hvordan man ”sælger sine løsninger” til andre. Et indspark til at trække kunder ind i butikken for at se på Folkevirkes aktiviteter.

Tine Faurby har fokus på, at forandringer bliver til resultater og adfærd i den virkelige verden.

Kl. 12.45-13.45 Frokost

Kl. 14.00 – 16.00 Tidligere lektor ved pædagoguddannelsen, forfatter Benedicta Pécseli lægger op til debat ud fra overskriften ”Venskabet som demokratisk dannelse”

Benedicta Pécseli fortæller om værdien i at stifte og passe på venskaber. Desuden kommer hun ind på foreningers muligheder for at skabe rammerne for dannelse af venskaber.

Kl. 16.00-16.15 Kaffe/te

Kl. 16.15 – 17.30 Fremlæggelse af ideer og opsamling på dagen.

Kl. 18.00 Mulighed for fælles middag

 

Deltagelse i dagen er gratis. Bindende tilmelding senest den 22. december 2022.

Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding efter først til mølle-princippet.

Tilmelding på folkevirke@folkevirke.dk