Folkevirke på Folkemøde på Bornholm
Information
  • 13-06-2025 - 13-06-2025
  • 15:00 - 16:00
  • Folkemøde på Bornholm, båden ”Lilla Dan”
  • Fri entre

Detaljer

Folkevirke deltager på årets Folkemøde på Bornholm

Det sker fredag ​​den 13. juni kl. 15-16 på båden ”Lilla Dan”.

Folkevirke har inviteret formand for "Kommissionen for den glemte kvindekamp", Anita Johnson og Kefa
Abu Ras fra Søstre mod vold og kontrol til Folkemøde på Bornholm.

Anita Johnson har sammen med de øvrige medlemmer af ”Kommissionen for den glemte kvindekamp” peget på en række områder, hvor nydanske kvinder står med store udfordringer Og det er ikke dét, at de ofte bærer tørklæde.

Det er derimod nogle langt større udfordringer med bl.a. social kontrol og æresdrab.

De enkelte nydanske kvinder står desuden over for store udfordringer med at turde udfylde de danske, demokratiske rammer.

De er vokset op med frygt for at gå imod familiens forventninger og tage deres liv i egen hånd.

Hvem skal de spørge til råds i Danmark?

Forældrene, som ikke kender det danske demokrati?

En mand, som hun er tvangsgift med?

Kolleger, med frygt for, hvordan deres reaktioner er?

Det er de erfaringer, som Kefa Abu Ras vil fortælle om.

Med udgangspunkt i de to indlæg lægges op til debat på den skønne ”Lilla Dam” i Allinge Havn

SES VI?