Folkevirke er grundlagt af Bodil Koch i 1944 som en tværpolitisk
oplysningsbevægelse for kvinder, som nu gennem 60 år har arbejdet
på at give deltagere de bedst mulige forudsætninger for at tage
aktiv del i samfundsdebatten.

For Folkevirke er det afgørende at være en bevægelse i bevægelse
- at tage det som en udfordring at kunne tage nye opgaver op og
finde uprøvede måder at gennemføre vores aktiviteter på.
Folkevirkes kerneområder er kulturelle, sociale og politiske
emner.
Aktiviteterne gennemføres på tværs af alle skel - både
aldersmæssige, sociale, kulturelle, politiske og religiøse.
Vi arbejder meget decentralt - så længe aktiviteterne ligger
inden for Folkevirkes formålsparagraf og gennemføres i Folkevirkes
ånd, kan arrangørerne selvstændigt planlægge lokale møder.
Folkevirke er desuden meget åben for forslag til større,
landsdækkende møder.
Aktiviteter
Folkevirke byder på en vifte af aktiviteter over hele
landet.
Nogle bliver centralt planlagt, mens andre planlægges af de
enkelte kredse eller interessegrupper.
Hovedsigtet med alæle aktiviteter er, at de skal ligge inden for
den kulturelle, sociale og politiske folkeoplysning. Desuden er det
afgørende, at der er tale om inspirerende og nytænkende
aktiviteter, som gennemføres på tværs af alle skel.
Eksempler på Folkevirelige aktiviteter er:
* "Rullende studiekredse", hvor deltagerne rejser i ind - eller
udland samtidig med at der gennemføres kurser.
*B/B-lejre, hvor børnebørn og bedsteforældre er sammen om en
række aktiviteter i skolernes efterårsferie.
* Temadage, hvor de forskellige debatter gennemføres under et
overorndet tema
* Dag- og weekendkurser.
* Eftermiddagsmøder, som typisk kan væredebat om et enkelt
emne.
Læs mere om mulighederne for at deltage i et
Folkevirkeligt arrangement under f.eks. punktet
"Aktiviteter".
På gensyn i Folkevirke!