Skriftlig årsberetning for Folkevirke
Folkevirke ser ud til at være kommet ind i en god og stabil
gænge. Når man ser tilbage på 2007 har det været et år uden stor
dramatik. Året har derimod været præget af spændende møder med god
tilslutning. I Folkevirkes omfattende, skriftlige beretning kan man
læse om aktiviteter landet over og se, at aktiviteten har været
høj, og at møderne har været interessante med gode debatter.
Også de lokale kredse melder om et godt år - og den positive
tilgang til Folkevirke smitter af.
Ser man på medlemstallet, har det også ligget stabilt. Det er
godt - men det er ikke godt nok, for skal Folkevirke have sikret
sit fundament, er det vigtigt, at der er en solid platform, som
Folkevirkes aktiviteter kan funderes sig på.
Medlemstallet har gennem de senere år været til debat jævnligt.
Der er ingen tvivl om, at Folke-virkes grundlag med "den åbne dør"
og intet direkte medlemskab, men alene en mulighed for medlemskab
af en støtteforening, har gjort det svært at ændre Folkevirkes
"foreningsstatus". Men vi har arbejdet ihærdigt på det, og der ser
bestemt også ud til at være en forandring på vej.
Dog er der stadig store kredse, hvor medlemmerne og de faste
folkevirkebrugere vælger alene at være medlemmer af den lokale
kreds.
Det er dejligt, at der er så solid en lokal forankring, men for
Folkevirke kan det blive problematisk på den lange bane.
Forandringer
At det tager ekstra tid at skabe ændringer i Folkevirke hænger
formentlig sammen med, at det er svært at beskrive i håndfaste
vendinger, hvilke produkter, Folkevirke har på hylderne. Det kan
også være svært at sætte ord på de kontante fordele, som de enkelte
brugere har af at være medlem.
Men vi forsøger at konkretisere vores tilbud og de oplevelser,
folkevirkebrugerne har. Senest har Folkevirke fået en ny og
opdateret folder, hvor der i meget kort form fortælles om
muligheder og fordele ved at være medlem af Folkevirke.
I Folkevirke-regi har der været holdt seminarer, hvor
Folkevirkes fremtid har været drøftet - både eksterne oplægsholdere
og Folkevirkes egne medlemmer er kommet med bud på, hvordan
frem-tiden kan forme sig, og hvad der skal til for at skubbe en god
udvikling i gang. Hele forløbet har bygget på oplæg fra Folkevirkes
repræsentantskab og en arbejdsgruppe, som har filtreret de mange
bud.
Strategidebatterne har drejet sig om organisationsudvikling og
om, hvordan Folkevirke kan pejle sig ind på de fremtidige
udfordringer og ønsker.
Folkevirkes forretningsudvalg har fulgt op på debatterne og
analyseret mulighederne.
På forårets repræsentantskabsmøde præsenteres nogle af de
konklusioner, som forretningsudvalget er nået frem til - og det er
forretningsudvalgets håb, at disse udspil kan danne baggrund for en
yderligere debat og konklusioner af, hvordan Folkevirkes fremtid
kan komme til at se ud.
Økonomi
I den årlige beretning har jeg gennem de seneste år hvert
år haft et afsnit om økonomien. Det komme også i år - men heldigvis
ikke med samme dystre toner som tidligere.
Året 2007 ser i økonomisk henseende i skrivende stund ud til at
ende acceptabelt. Det tegner til, at Folkevirke kommer ud med et
stort nul som resultat, og det er i orden. Grundlæggende skal en
folkeoplysende organisation som Folkevirke ikke puge penge sammen,
men - som det står i Folkevirke formålsparagraf - "bringe nyt
initiativ til det folkeoplysende arbejde". Det synes jeg også, at
Folkevirke fortsat gør.
Problemet med "det store nul" som resultat er, at Folkevirkes
likviditet i perioder er meget stram. De økonomiske forhold inden
for Folkeoplysningen har ændret sig på mange måder. Dels er det
vanskeligere at rejse midler til større arrangementer, dels gives
eventuelle tilskud først efter alle udgifter er afholdt og
regnskabet er godkendt og dels gives mange af driftsmidlerne først
meget sent på året.
Disse muligheder har jeg samen med Folkevirkes
oplysningskonsulent Inger-Marie Dyrholm drøftet med topembedsmænd i
Undervisningsministeriet. Det skete på et møde, hvor vi også
drøftede Folkevirkes aktuelle situation i forbindelse med vores
folkeoplysende bevilling - den såkaldte § 44.1-bevillilng. Den er
en vigtig del af Folkevirkes økonomiske fundament, derfor er det
afgørende, at vi i Folkevirke kender de politiske retningslinjer og
de aktuelle drøftelser. For også den lov er under forandring. Her
er det tydeligt, at Folkevirke fortsat må kæmpe for, at Folkevirkes
særegne profil og arbejdsmetode også kan accepteres. Det er en
problematik, som Folkevirke har levet med i mange år, og hvor vi
mange gange har oplevet, at større folkeoplysende organisationer
med flere ressourcer forsøger at justere loven i en retning, som
ikke gavner organisationer og foreninger som Folkevirke.
Alt tyder dog på, at netop Folkevirkes mange flotte resultater
og debatskabende møder, der er med til at bringe nyt initiativ til
det folkeoplysende arbejde, betyder, at Folkevirkes fortsat nyder
stor respekt.
Men det er da ærgerligt, at de økonomiske muligheder stramme så
meget, for det betyder, at nogle af de gode kræfter, som i dag
alene bruges på at sikre økonomien, kunne være blevet brugt på mere
kreativt og udviklende arbejde.
Ideudvikling
Men trods de mere stramme vilkår, så er der masser af liv og
ideudvikling i Folkevirke. Forårets "Kvindestemmer" i JazzHouse er
et eksempel på en udvikling af de kerneaktiviteter, som findes i
Folkevirke - litteratur og musikalske oplevelser.
Da "Kvindestemmer" blev gennemført i foråret i samarbejde med
Dansk Kvindesamfund og Aktive Kvinder i Danmark, var der god
tilslutning, og mange opfordrede Folkevirke til at gentage
arrange-mentet. Det er vi i fuld gang med at forsøge i skrivende
stund. Vi har søgt midler, så økonomien kan hænge sammen, og vi har
kontaktet en række professionelle kunstnere. I den sammenhæng er
det glædeligt, at vi hver gang bliver mødt med en utrolig velvilje
og positivitet!
Tak
Derfor skal der også lyde en stor tak til Undervisningsministeriet,
offentlige og private fonde samt private, som gennem året har ydet
Folkevirke støtte.
Det er en støtte, som vi er meget glade for, og som gør os i
stand til at gennemføre mange af vores nye ideer og dermed give
folkevirkebrugere mulighed for en åben og fordomsfri debat.
På forretningsudvalgets vegne
Annemarie Balle, formand for Folkevirke
Skriftlig årsberetning for kulturtidsskriftet "Folkevirke"
2007 har været et godt år for kulturtidsskriftet Folkevirke. Det
har været et stabilt år, hvor sam-arbejdet med trykkeriet er kommet
ind i en god gænge, og hvor man har kunnet konstatere, at
fornyelsen på layoutsiden har været god og holdbar.
Årets fire numre har fordelt sig inden for Folkevirkes tre
kerneområder - de kulturelle, sociale og politiske. En
vekselvirkning, som er god, og som passer fint ind i den brede
sammensætning, som bladets læserskare har.
Bladet har i de fleste numre ligget på 24 sider - et omfang, som
både sikrer en bredde og dybde i temaartiklerne, men som også
levner plads til artikler og informationer om livet i Folkevirke -
både i de lokale kredse og om de aktiviteter, som gennemføres fra
centralt hold.
Oplysningerne om Folkevirkes aktiviteter har et begrænset
omfang, så bladet fortsat kan fremstå som et temablad om et aktuelt
og vedkommende tema, men som samtidig kan rumme inspiration til det
fortsatte arbejde i Folkevirke.
Bladets profil
Netop omfanget af det, man kunne kalde "Folkevirkesiderne"
har været til debat blandt bevilgende instanser. Jeg mener, at
Folkevirkes blad er et kulturtidsskift, som hver gang handler om et
relevant tema, der ligger inden for Folkevirkes formålsparagraf.
Andre har ment, at netop "Folkevirke-siderne" har et sådant omfang,
at tidsskriftet må betegnes som et medlemsblad, og derfor ikke kan
få støtte som kulturtidsskrift.
Tidligere har bladet fået en sådan støtte. Ja, Folkevirke var
blandt initiativtagerne til etableringen af Foreningen af Danske
Kulturtidsskrifter. Men der blæste pludselig nye vinde, og
Folkevirke kunne ikke fastholde sin status og sit tilskud.
Folkevirke har naturligvis anket denne afgørelse, men i første
omgang uden positivt udfald.
Her i skrivende stund er der igen opstået håb for, at
Folkevirkes blad kan genvinde sin fortjente status, men det er
endnu blot til overvejelse.
I Folkevirke håber vi, at det sker, for det er vanskeligt at se,
hvorfor tidsskriftet ikke skulle leve op til disse krav. Eneste
anke har hidtil været omfanget af "Folkevirkesiderne", som jeg
mener med sit nuværende omfang begrænser sig til et minimum.
Desuden mener jeg, at netop disse sider også fungerer som
inspiration for alle læserne. For de lokalt forankrede
folkevirkebrugere kan siderne inspirere til møder i egen kreds,
mens de for de øvrige læsere kan bruges som inspiration til den
private litteratur eller til selv at fordybe sig i nogle af de
emner, der fortælles om fra andre kredse.
Inspiration
I løbet af 2007 har der været en gæsteredaktør på et enkelt af
temanumrene - udgivelse nummer 2.
Jeg valgte en journalist til at redigere et temanummer om
sproget.
Jeg synes, at det er en god idé af og til at have en
gæsteredaktør på bladet. Det kan give en fornyelse i den
redaktionelle proces. Desuden virker det inspirerende at få et tæt
samspil om et temanummer.
Så sidder der interesserede, som har lyst til at prøve kræfter med
opgaven som gæsteredaktør, så er muligheden til stede.
Økonomi
At udgive et temablad som Folkevirkes er økonomisk set ikke en
lukrativ forretning. Det økono-miske aspekt har været debatteret
flere gange. Hver gang har debatterne mundet ud i, at det godt må
koste Folkevirke lidt penge at udgive temabladet, fordi det er en
vigtig del af Folkevirkes profil. Bladet er en vigtig platform for
debat og for at bringe aktuelle og vedkommende emner frem.
Desuden kan Folkevirke gennem bladets spalter give inspiration
og formidle viden om livet i Folkevirke - også selv om bladet blot
udkommer fire gange om året, sådan som det er sket gennem de
seneste år.
Men selv om Folkevirke har denne grundholdning, så hænger det
kun økonomisk set sammen, hvis et par af årets numre får tilskud
fra fonde. Det er hidtil lykkedes at skaffe midler til to af årets
udgivelser - og dermed er den økonomiske balance i orden.
Annonceindtægter
Vi har tidligere talt om alternative måder at skaffe en bedre
økonomi. Her er forslaget om annoncer jævnligt dukket op. Men vejen
er ikke farbar. Andre organisationer har forsøgt sig med meget
ringe udbytte, selv om de har benyttet sig af professionel
bistand.
Folkevirke har også forsøgt sig - og her har udbyttet været
meget pauvert.
Nu, hvor Folkevirkes hjemmeside er blevet ajourført, og hvor
lokale brugere ude i kredsene skal være med til at sikre en løbende
ajourføring, tegner der sig måske nye muligheder.
Bannerreklamer
Når vi har fået en stabil hjemmeside og kan dokumentere en vis
trafik, vil det være muligt at tilbyde bannerreklamer på vores
hjemmeside. Men inden vi gør det, er det nødvendigt med en debat om
ideen.
Ligesom tidligere, hvor annoncer har været til debat, er det
vigtigt, at vi er enige om rammerne for eventuelle annoncer.
Her er en debat i Folkevirkes øverste myndighed -
repræsentantskabet - nødvendig, så den håber jeg kommer på forårets
repræsentantskabsmøde.
Men ideen forudsætter, at hjemmesiden løbende bliver opdateret,
og at der også er frivillige, som tilbyder deres hjælp til at gøre
opmærksom på mulighederne for bannerreklamer.
Annemarie Balle, redaktør af
kulturtidsskriftet Folkevirke
Index for 2007
Nr. 1.
Tema: Folkevirke under forandring.
Folkevirke - måske for tung en historie af Karina Astrup Bildsøe
Møller og Trine Marianne Friberg Nørgaard; Hvem tror de vi er? Af
adjunkt Sine Nørholm Just, CBS; Reflektioner over
"Forenings-Danmark" af næstformand i Folkevirke Jeanne Bau-Madsen;
Udfordringer har vi nok af! af Susanne Tarp, Dansk Blindesamfunds
Kvinder; Strategisk samarbejde kan give ekstra styrke af
udviklingskonsulent Agnethe Nordentoft, Dansk Folkeoplysning
Samråd; "Den gamle tante " i Forligsinstitutionen (boganmeldelse)
af journalist Jørgen Jensen; Kunsten at få fart på en væltet cykel
(boganmeldelse) af Jørgen Jensen samt aktivitets- og
arrangementsoversigt.
Nr. 2.
Tema: Sproget og de store tanketorsk.
Fra grim ælling til global svane af professor Niels
Davidsen-Nielsen, formand for Dansk Sprog-nævn; Mediesproget - en
sag for os alle af journalist Jørgen Jensen; Dansk over sø og land
af cand. mag Michael Ejstrup, Syddansk Universitet; Bornholmsk
bella synger videre af journalist Erik Jensen; De kunstneriske
udtryksformer hånd i hånd af journalist Annemarie Balle; Folkevirke
klar til en stribe nye aktiviteter af journalist Annemarie Balle
samt aktivitets- og arrangementsoversigt.
Nr. 3.
Tema: Den vigtige historie.
Historien er blevet moderne af kulturminister Brian Mikkelsen;
Historien som erstatningsreligion af lektor Harry Haue, Syddansk
Universitet; Da fortiden var model for fremtiden af dr. phil Alan
A. Lund; 10.000 års nordisk folkekunst - om Asger Jorns vision af
museumsinspektør Troels Andersen, Silkeborg Museum; Demokrati og
faglighed i folkeskolens historieundervisning af cand.pæd. ph.d.
Aage Hoffmann og cand.pæd. Jeanne Bau-Madsen; Edith Loiborg
efterlod sig et monument af forfatter Birgitte Possing; Edith
Loiborg er død af journalist Annemarie Balle; Edith Loiborg - et
fixpunkt for Folkevirke af Pia Kiørboe, Folkevirke; Spændende tur
til Grænselandet af Lene Glistrup, Folkevirke samt aktivitets- og
arrangementsoversigt.
Nr. 4.
Tema: Børn - Tweens - Teenagers - Unge.
Rock'nroll-koncerten blev starten til en ny ungdomskultur af
lektor, dr.phil. Sven Mørch, Køben-havns Universitet; Tweens - de
nye forbrugere af professor Birgitte Tufte, CBS; Kulturelle
oplevelser for børn og unge af cand.mag. konsulent Rikke Lund
Heinsen; Konfliktmægling og unges kriminalitet af konfliktmægler og
projektkonsulent Lotte Christy, Det Kriminalpræventive Råd;
Spændende portrætbog om Bodil Koch (boganmeldelse) af journalist
Annemarie Balle; Indvandrere i Danmark (boganmeldelse) af
journalist Annemarie Balle; Lær Folkevirkes hjemme-side at kende
samt aktivitets- og arrangementsoversigt.
Fortiden i nutidigt lys
Forud for Folkevirkes repræsentantskabsmøde i april arrangerede
Folkevirke en temadag. Det blev en spændende dag med en livlig
debat.
Augustenborgerne
Forfatteren Maria Helleberg lagde ud med at fortælle om
augustenborgernes medrivende og meget dramatiske historie i
grænselandet. En familiesaga med en omskiftelig skæbne, som man
stadig kan finde aktuelle eksempler på.
Maria Helleberg kom dybt ind i det historiske forløb, men kunne
samtidig sikre at tilhørerne bevarede overblikket og kunne følge
med i de mange sammenvævende familieforhold.
På spændende vis fik Maria Helleberg også draget paralleller til
nutidige forhold og sat et givende perspektiv på mange af de
historiske hændelser.
Den historiske rejse i grænselandet gav også anledning til
kommentarer til, hvordan det danske og det tyske mindretal i dag
lever i grænselandet. Den del af foredraget gav anledning til en
livlig debat om muligheder og fremtidig sameksistens.
Et interessant oplæg til de folkevirkere, som i slutningen af
maj skal på studietur til netop grænse-landet og bl.a. besøge nogle
af de historiske steder.
I den forbindelse opfordrede Maria Helleberg alle, som besøger
Augustenborg til også at besøge det tidligere sygehus for
sindslidende og her opleve nogle af de historiske rum, som
tidligere har dannet bolig for den kongelige slægt.
Danske jøder
Journalist og forfatter Lui Beilin fortalte om eftermiddagen
deltagerne sin meget personlige historie om, hvordan bl.a. russisk
fødte jøder ankom til Danmark. Blandt dem var Lui Beilins
forældre.
Han fortalte om den svære start i Danmark og den store
taknemmelighed, de nye danskere havde til Danmark.
Det blev en rundtur i den jødiske verden, hvor Lui Belin bl.a.
fortalte om sammenhold i de jødiske kvarterer i Storkøbenhavn,
arbejdsløshed og naturligvis også en omtale om de svære år under
Den anden Verdenskrig, hvor Lui Belin selv var aktiv i
modstandsbevægelsen og derfor måtte flygte sammen med mange andre
jøder til Sverige.
Han fortalte indgående om sin dramatiske flugt og årene i
Sverige og kommenterede også den kritik, som flere unge historikere
rejser om datidens danske indsats.
Lui Belin mente, at kritikken var forkert, for som han sagde, vi
var lykkelige over at kunne komme til Sverige og være i
sikkerhed.
- Vi var også lykkelige over, at vi havde nogle, vi kunne betale
for at arrangere den flugt. Der finde mange mennesker, som gerne
vil flygte, men som ikke har mulighed for at betale nogle for at
sørge for det. Det havde vi - og jeg synes, at det var i orden, for
de danskere, som hjalp os, løb også en stor personlig risiko.
Dagen sluttede med en tur på Dansk Jødisk Museum i København,
hvor Lui Beilin viste rundt og også pegede på få af de mange
effekter, som han og hans familie har doneret til museet.
Folkevirkes interessante foredrag blev gennemført med økonomisk
støtte fra BG Banks Litteratur-pulje.
Annemarie Balle
De kunstneriske udtryksformer hånd i hånd
"Kvindestemmer" var overskriften på det kunstneriske træf i
JazzHouse, som Folkevirke arrangerede sammen med Dansk
Kvindesamfund og Aktive Kvinder.
Det er første gang, de tre foreninger er gået sammen om så stort
et arrangement - og heldigvis blev det bakket godt op af både
medlemmer og andre interesserede. Opbakningen var så fin, at det
bestemt overvejes at gøre det til en tilbagevendende
forårsbegivenhed. - Hvis økonomien tillader det.
Alle var meget begejstrede over eftermiddagen, som bød på et
varieret program med både sang, musik og oplæsning.
Annemarie Balle