Folkevirke har i mange år haft litteratur- og læsekredse rundt
om i landet.
Den 28. april kl. 14.00 introducerer Folkevirke en lyttekreds for
de, der kan lide klassisk musik.
Lyttekredsen er for alle, som har lyst til at dyrke deres interesse
i fællesskab med andre.
Du behøver ikke have speciel viden om klassisk musik men bare have
lyst til at lytte sammen med andre og snakke om musikoplevelsen
under hyggelige og afslappede former.
Lyttekredsen ledes af musikbibliotekar Lene Riedel, som til daglig
arbejder på Guldborgsund bibliotek i Nykøbing F.
Lene Riedel vil introducere den aktuelle komponist og sætte værket
ind i en større sammenhæng, så musikoplevelsen kan blive større og
dybere.
Lene Riedel har en omfattende viden og deler den med deltagerne og
kan bl.a. trække specielle detaljer frem, som kan øge perspektivet
på oplevelsen.
Der lægges ud med Carl Orffs "Carmina Burana".
Mødet foregår på Folkevirke lørdag den 28. april kl. 14 - 16.
Deltagelse koster kr. 50 inkl. Kaffe og småkage.
Bindende tilmelding samt nærmere oplysning om præcis mødedato ved
henvendelse til Folkevirke - meget gerne på e-mail folkevirke@folkevirke.dk
Da antallet af pladser er begrænsede bliver det efter først til
mølle-princippet.