På danskIn EnglishEn françaisIntranet

Folkevirke København - Vandretur fra Fuglevad Mølle til Ørholm Mølle

9. september 2020

Oplev den smukke natur ved Mølleåen

Folkevirke København inviterer til vandretur fra Fuglevad Mølle til Ørholm Mølle onsdag den 9. september 2020, kl. 16.30 - ca. 19.00. 

Turen ledes af formidlingsarkivar fra Stadsarkivet i Lyngby-Tårbæk Astrid Lystbæk Andersen.

Mølleåen løber fra Hetting Mose nord for Ganløse til Strandmøllen ved Øresund og den nedre del af åen har været et industriområde siden vikingetiden.
Langs åen ligger stadig møller, der kan fortælle om produktion af klæde, kobbervarer, knive og meget mere.

Vi går langs åen og Astrid fortæller om de tre møller, vi passerer på vores tur.

Astrid forlader os i Ørholm.

Her kan vi enten tage "Grisen" tilbage eller gå til Fuglevad på den anden side af åen.

Vi håber at se jer og jeres børn/børnebørn, venner og bekendte.

Prisen er 50 kr. for voksne. Børn er gratis.

Vi mødes ved:  Fuglevad Mølle Møllevej 4, 2800 Kgs. Lyngby. 
Der er mulighed for at parkerer på Skovbrynet.

Tilmelding på mail til folkevirke@folkevirke.dk inden 1. september 2020, oplys venligst navn, mailadresse og antal personer voksne/børn.

Efter tilmelding modtager du en bekræftelse.

 

Medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd