Download som pdf.
Forord
Dette materiale er udarbejdet af næstformand i Folkevirke,
cand.pæd. Jeanne Bau-Madsen med udgangspunkt i Folkevirkes
EU-projekt "Kulturel integration".
Folkevirke har gennemført en fem-dages konference i København under
overskriften "Kulturel integration".
I løbet af konferencedagene har Folkevirke ønsket at stille skarpt
på de kulturelle problemer man som europæisk borger og som
flygtning eller indvandrer støder på, når man kommer med en anden
kulturel baggrund.
Indledning
Debatmaterialet "Kulturel integration" giver ideer til
forskellige studiekredse. For at sikre klarhed indledes med en kort
forklaring på, hvad en studiekreds er. Desuden henvises til
"Studiekredshåndbogen" skrevet af Jeanne Bau-Madsen og udgivet af
Dansk Folkeoplysnings Samråd 2009.
Ideerne til emnerne for studiekredsene er opstået i forbindelse med
Folkevirkes konferencedage "Kulturel integration". Deltagere i
disse dage var EU-borgere fra foruden Danmark også Tyrkiet,
Spanien, Frankrig, Storbritannien, Tjekkiet og Polen. Desuden
deltog interesserede folkevirkemedlemmer.
Ud fra debatterne er emnerne for studiekredse opstået.
Det er Folkevirkes håb, at dette materiale kan foranledige, at
danskere og nydanskere sætter sig sammen i studiekredse og
herigennem bliver klogere på "Kulturel integration".
Folkevirkes konsulent hjælper gerne med gode råd, hvis der opstår
problemer af praktisk art.
Undervisningsmaterialet består af forslag til emner for
studiekredse. Til hver studiekreds er angivet et eksempel på en
fælles viden som basis for arbejdet. Desuden angives eksempler på
spørgsmål, som kan danne grundlag for de diskussioner, der kan
finde sted i studiekredsen.
Til slut findes forslag til evaluering af arbejdet i
studiekredsen.
Hvad er kultur?
Kultur er først og fremmest menneskeskabt. Kultur er bl.a.
omgangsformer, adfærd, vaner, holdninger og traditioner. Det er
også finkultur som fx litteratur, billedkunst og musik.
Hvis man skal prøve at komme med en definition på kultur, kunne det
lyde således:
"Kultur er den sammenhængende helhed af tro, moral, værdier og
vaner, der tilsammen danner grundlaget for en befolknings adfærd,
love og skikke."
En befolknings kultur er ikke nødvendigvis sammenfaldende med
sprog- og landegrænser. Der kan godt være mange kulturer inden for
samme land. I de multikulturelle lande i Europa og USA findes der
mange forskelligartede kulturer, hvor det enkelte menneske har et
større tilknytningsforhold til en bestemt befolkningsgruppes kultur
end til selve statsdannelsen.
Jo ældre og jo mere homogen en statsdannelse er, des større
sammenfald bliver der mellem statens og kulturens grænser. Danmark
kan opfattes som et afgrænset kultur- og statsområde.
Kulturforskelle
• Hvorfor er der kulturforskelle i verden?
• Hvad har skabt disse kulturforskelle?
• Det kan være både natur- og menneskeskabte betingelser.
Naturskabte betingelser kan være:
• geografi
• klima
• befolkningstæthed
Geografi: Fx lavland, bjergland og
ø-riger.
Klima: Et varmt klima giver fx muligheder for at
tilbringe store dele af hverdagen i det fri.
Befolkningstæthed: Et land med lav
befolkningstæthed har ofte andre omgangsformer end lande med høje
befolkningstætheder. Her kan man fx tænke på lande som Rusland og
Indien.
Menneskeskabte betingelser:
• Sproget
• Skjulte holdninger
• Høflighedsudtryk
• Sprog og kropssprog.
Sprog: Sproget er det middel, mennesker
kommunikerer med, og via sproget bliver de vigtigste
kulturelementer videreført. Ofte er sprogforskelle alvorlige
kulturbarrierer. Sproget bliver brugt til at udtrykke vores tanker
og følelser. Fælles sprog giver en fælles følelse af tryghed og
fællesskab.
Skjulte holdninger: Gennem sproget kan man
udtrykke skjulte holdninger ved bl.a. at bruge ironi, sarkasme
eller humor.
Høflighedsudtryk: De betyder forskelligt i
forskellige kulturer. I de kinesiske og japanske sprogområder
lægges der afgørende vægt på høflighed og positive udtalelser -
noget man tager mere let på i fx Danmark.
Sprog og kropssprog: De enkelte sprog bruger
kroppen meget forskelligt. En dansker bruger således sin krop meget
mindre end en italiener. Sproget og kropssproget er de vigtigste
kulturbærere, der findes. At lære en fremmed kulturs sprog og
kropssprog er næsten umuligt, da denne læreproces starter allerede
i barneårene.
Religioner
Holdninger til andre mennesker, arbejde og familieliv
bliver ofte styret af religionerne. Religionernes betydning er ofte
overset i mange sammenhænge i vores kulturkreds, men i andre
befolkninger er denne faktor selve grundlaget for adfærd, økonomisk
og politisk tænkning. Religionen har i nogle islamiske stater
betydning for borgernes frihed. Her er religion og statsapparat
ofte meget tæt forbundet.
Politik
De politiske ideologier har betydning for individernes muligheder.
Her tænkes på liberalisme i forhold til kommunisme. Kommunismen
lægger således mere vægt på samfundets kollektive interesser, mens
liberalismen lægger vægt på individets muligheder for at udfolde
sig.
Historie
Verdens forskellige lande har hver deres egen historiske baggrund.
Nogle lande er gamle statsdannelser som Danmark. Andre er kun nogle
få årtier gamle som fx mange østeuropæiske lande. En gammel
statsdannelse har haft mange år til at udvikle egne skikke,
sædvaner og holdninger, og har derfor ofte deres egen kultur. Unge
stater og stater, der er dannet på tværs af sproglige og
befolkningsmæssige skel, har ofte ingen fælles kultur.
Sammenligning af forskellige kulturer
Kulturernes forskellighed
Kultur er en tolkningsnøgle til det samfund man lever i,
et redskab til at anskue verden med. Den fortæller hvad der rigtigt
og forkert, godt og ondt og normalt og unormalt.
Kultur er således noget tillært, ikke nedarvet. Den stammer fra det
miljø, man er vokset op i.
Vi tilhører alle sammen forskellige grupper eller kategorier af
mennesker, og vi bærer derfor alle forskellige niveauer af
tillærthed i os:
• et nationalt niveau, svarende til ens land
• et regionalt og/eller etnisk, religiøst, sprogligt
tilhørsniveau, da de fleste lande er sammensat af kulturelt
forskellige grupper
• et kønsniveau, alt efter om man er født dreng eller
pige
• et generationsniveau, der adskiller bedsteforældre fra
forældre og forældre fra børn
• et socialt niveau, som hænger sammen med
uddannelsesmuligheder, med erhverv og profession.
I starten af 1900-tallet blev folkelivsforskere overbevist om,
at alle samfund møder de samme grundlæggende problemområder.
Forskelligt er kun, hvordan man løser dem.
Der er fem oplagte punkter, som kan benyttes i en
sammenligning med andre kulturer:
• Sociale uligheder
• Forholdet til myndigheder
• Forholdet mellem den enkelte og gruppen
• Sociale konsekvenser af at være født som dreng eller
pige
• Konfliktløsninger
For at få et overblik over europæiske forskelle har partnere i
det EU-støttede projekt "Kulturel integration" givet hver deres bud
på fem hovedtemaer:
Der er fem oplagte punkter, som kan benyttes i en
sammenligning med andre kulturer:
• Sociale uligheder
• Forholdet til myndigheder
• Forholdet mellem den enkelte og gruppen
• Sociale konsekvenser af at være født som dreng eller
pige
• Konfliktløsninger
For at få et overblik over europæiske forskelle har partnere i
det EU-støttede projekt "Kulturel integration" givet hver deres bud
på fem hovedtemaer:
Sociale uligheder
Den danske holdning er:
- Relativ stor udligning mellem
befolkningsgrupperne.
- Socialt sikkerhedsnet.
- Velfærdsstat.
Den tjekkiske holdning er:
- Stor "højere middelklasse og lavere middelklasse".
- Velfærdstat for folk med problemer på arbejdsmarkedet,
arbejdsløse og handicappede.
Den britiske holdning er:
- Der er ganske store forskelle mellem rig og fattig og
meget forskellige indtægter.
- Store forskelle i levealder - op til ti år - for dem, der lever i
velstående områder i forhold til dem, der lever i fattigere
områder.
- Der mangler velfærd for folk, som mangler arbejde, er syge eller
handicappede.
- Der er et stigende pres på folk for at finde arbejde, og de får
mindre betaling, hvis de ikke indvilliger.
Den spanske holdning er:
- Der er krise i det nuværende sociale
sikkerhedsnet.
- Svag velfærdsstat.
Den franske holdning er:
- Når man taler om immigration er det nødvendigt at være
opmærksom på den meget lange historie, som Frankrig har med
immigranter, som er kommet fra hele verden og af meget forskellige
grunde.
- Siden loven om ligestilling mellem kønnene blev indført for
politik i 2007 kan man se en stor udvikling hen mod forskellighed,
som indbefatter bl.a. oprindelse, handicap, seksuel og præference
(lobbying). Formålet var at gøre alle typer af mennesker synlige og
give dem en chance for at tage del i samfundet.
Den polske holdning er:
- Der er forskelle mellem land og by.
- Det er forbundet med de industrialiserede områder og folks
uddannelse.
Den tyrkiske holdning er:
- virkelig gode og brede kontakter mellem familiemedlemmer
uanset alder.
- Venlige og hjælpsomme mennesker i alle offentlige kontorer.
- Social sikkerhed.
- Åben for alle nationaliteter.
Forholdet til myndighederne
Den danske holdning er:
- Generel antiautoritær holdning både i familien, på
arbejdspladsen og i samfundslivet.
Den tjekkiske holdning er:
- Positiv holdning til autoriteter i både familien og på
arbejdspladsen - mindre til samfundet i almindelighed.
Den britiske holdning er:
- Antiautoritær holdning i familien, arbejdspladsen og
samfundet, som det ses i Danmark.
- Hentydninger til en "barnepige stat", når vi har en
arbejderregering. Disse hentydninger tæller ikke, når vi får en
konservativ regering, hvor Darwinismen gælder - overlevelse af de
bedst egnede.
Den spanske holdning er:
- I almindelighed en antiautoritær holdning både i
familien, på arbejdspladsen og i samfundet.
- Citat fra 1600-tals litterære, traditionelle figur "The Rascal" -
på dansk "skurken".
Den franske holdning er:
- Her taler vi om autoriteter for sikkerhed, jura og
politik: Som i ethvert samfund er der borgere, som er mere
autoritetstro end andre.
- I Frankrig afviser vi at betragte immigranter så samme globale
måde som danskerne, der siger: "Generel antiautoritær holdning både
i familien, på arbejdspladsen og i samfundslivet", da vi mener, at
denne type kommentarer ville kunne blive vurderet som
diskriminerende af Den Europæiske Menneskeretsdomstol.
Den polske holdning er:
- Ifølge de sidste undersøgelser er 77% af befolkningen
negative over for autoriteter, 11% er positive, mens 11% ved ikke.
Det er væsentligt at forstå, at det er en følge af holdningen til
de kommunistiske autoriteter fra før 1990.
Den tyrkiske holdning er:
- Sædvanligvis et meget behageligt forhold til autoriteter
alle steder - på arbejde, hjemme og på offentlige steder.
Forholdet mellem den enkelte og gruppen
Den danske holdning er:
- Individualisme.
- Relativt svage sociale netværk.
Den tjekkiske holdning er:
- Ændring fra stærk gruppeholdning til
individualisme.
- Gradvis tiltagende individualisme.
Den britiske holdning er:
- Individualisme med nogen bevægelse hen mod at forbedre
samfundets udvikling i bymæssige bebyggelser.
- Sociale netværk vokser og forbedres gennem brug af sociale
medier.
Den spanske holdning er:
- Stærk og udpræget individualisme.
- Ingen social struktur, der fører til netværksdannelse.
Den franske holdning er:
- I Frankrig bruger vi aldrig ordet "ghetto". Det er forbudt og der
er officielt ingen ghettoer i Frankrig - også selv om nogle
immigranter har en tendens til at bosætte sig i områder, hvor de
kan finde borgere fra samme land, områdelandsby eller etniske
gruppe, som de selv er knyttet til.
- Få immigranter er organiseret i områder - fx armanier og comorer,
men grupperingerne opfattes af regeringen ikke som formaliserede
grupper.
Den polske holdning er:
- De fleste polakker kan ikke lide at samarbejde i en
gruppe. Det er stærk forbundet til obligatorisk arbejde i tidligere
kommunistiske kolhoz og store statslige fabrikker.
Den tyrkiske holdning er:
- Tyrkere er ikke selviske. De forsøger at hjælpe alle
andre.
- Ingen individualisme. Befolkningen står sammen.
Sociale konsekvenser af at være dreng eller pige
Den danske holdning er:
- Kun få kønsdiskriminationen.
Den tjekkiske holdning er:
- Inden for undervisningssystemet er der ingen
diskrimination.
- Større diskrimination på arbejdspladserne.
- Næsten ingen kvinder i høje positioner i store firmaer, både
private og statslige institutioner og den tjekkiske regering.
Den britiske holdning er:
- Lille registreret kønsdiskrimination, men drenge får
mindre ud af uddannelserne.
- Kvinderne tjener stadig mindre på arbejdsmarkedet.
- Begrebet "glasloft" forhindrer kvinderne i at bevæge sig mod
overordnede stillinger på arbejdsmarkedet på trods af ligestilling
i lovgivning fra 1970'erne.
Den spanske holdning er:
- Kun lidt kønsdiskrimination.(Fællesundervisning i
skolerne).
Den franske holdning er:
- De samme som i resten af befolkningen.
Den polske holdning er:
- Der er nogen kønsdiskrimination bl.a. med hensyn til
lige løn for lige arbejde, men det ændrer sig hele tiden til
kvindernes fordel.
Den tyrkiske holdning er:
- Kulturel diskrimination mellem kønnene.
Konflikt løsning
Den danske holdning er:
- Demokratiet udbredt.
- Tradition for fredelig konfliktløsning.
Den tjekkiske holdning er:
- Ikke mange konflikter, nærmere utilfredshed med
regeringens politik.
- Kritik via medierne.
- Strejker ender i fredelige måder at tage beslutninger på.
Den britiske holdning er:
- Begrebet demokrati er almindelig anerkendt, men lavt fremmøde ved
valgene fortsætter specielt ved lokale valg og EU-valg.
- Fagforeningerne blev svagere i 1980'erne og genvandt kun lidt af
deres styrke under Labor-regeringen 1997-2010, hvilket betyder
demonstrationer og bestræbelser på at udfordre løbende nedskæringer
i den offentlige og frivillige sektor. Denne protest er ikke så
stærk, som i tidligere britisk socialhistorie.
- Der eksisterer stadig stærke anti-regeringsbevægelser som fx
"Class War" (voldelige del af de netop afholdte demonstrationer i
London). Disse bevægelser ser ud til at vokse, fordi den
konservative politik skubber folk ud i arbejdsløshed for den første
gang i deres liv.
- Regeringen arbejder sammen med religiøse samfund for at undgå
voldelige ekstremister, fordi den islamistiske selvmordsbombning i
2000 viste en frygt for konflikter.
- Det islamistiske samfund møder diskrimination og udfordringer i
samfundet som et resultat af voksende islamofobi. Der er et blandet
syn på succesen af sådanne projekter i samfundet.
Den spanske holdning er:
- Udbredt demokrati.
- Konflikter løses fredeligt (forhåbentlig).
Den franske holdning er:
- De samme som i resten af befolkningen.
Den polske holdning er:
- I det nye polske demokrati bliver konflikter efterhånden
løst på en tilfredsstillende måde.
Den tyrkiske holdning er:
Konflikter løses fredeligt, men det kan godt tage lang
tid.
Kulturmøde mødet over grænserne
Ingen kan være i tvivl om, at det er vigtigt at have en dialog
over grænserne. Der er i dag blevet flere muligheder for at
kommunikere bl.a. via e-mail, og med Skype kan der i løbet af få
klik etableres forbindelser over hele verden. Hvor det før var det
talte ord, der overskred landegrænser, er det nu via telefonen -
Skype eller e-mail. I dag kan man overføre dokumenter, billeder og
andet materiale til en eller flere modtagere hvor som helst på
jorden. Og globaliseringen har gjort det til en nødvendighed at
skabe forbindelser over grænserne.
Endnu bedre er naturligvis den personlige kontakt og direkte
dialog. Ved det åbne og fordomsfrie møde over grænserne, må der
sættes det mål, at samarbejdet skal baseres på gensidig tolerance
og forståelse. Forståelsen skal ikke alene være sproglig men også
kulturel. Det er derfor vigtigt også at respektere hinandens
kultur, religion og måde at leve på.
I mødet over grænserne kan deltagerne erhverve en demokratisk
mentalitet, og deltage i at udvikle en kultur, som er demokratisk -
både globalt, nationalt og ikke mindst lokalt. Med andre ord være
aktive borgere i et politisk demokrati eller - hvis man ikke lever
i en demokratisk stat - være med til at udvikle en demokratisk
styreform. Demokratisk praksis i de forskellige lande og
institutioner skal beskrives for derved at blotlægge forskelle og
ligheder, som vil findes i demokratier, der er blevet til ud fra
forskellige historiske betingelser.
Borgere fra lande som Danmark og andre nordiske lande med en
demokratisk tradition på mere end 150 år, vil naturligvis have et
andet forhold til den demokratiske arbejdsproces end borgere fra
lande med en kortere tradition for demokrati.
Hvorfor er det så vigtigt at arbejde demokratisk?
Vaclav Havel har engang udtalt, at en demokratisk forfatning giver
ikke automatisk demokratiske borgere, men demokratiske borgere
fremtvinger en demokratisk styreform.
Det er derfor vigtigt, at hver generation opdrages til at være
demokrater, hvis en demokratisk udvikling i de enkelte lande skal
sikres. Med demokrati følger frihed og friheden skal være en frihed
under ansvar. Borgerne skal være med til at forme, danne og opdrage
- til at demokratisere sig selv og hinanden. Sagt med andre ord -
demokrati skal blive en livsstil. Hvis alle er i besiddelse af en
sådan livsstil, bliver det ikke problematisk at mødes på tværs af
grænserne på et ligeværdigt grundlag. Demokrati skal opleves i
praksis og derfor bør mødet over grænserne foregå i demokratiets
værksted - studiekredsen. Her findes mulighederne for en dialog og
diskussion samt udveksling af viden og erfaringer. Her kan
deltagerne udvikle et demokratisk sindelag og bibringe hinanden
forståelsen af andre kulturer, normer og traditioner.
Og når deltagerne forstår hinanden, kan der opnås enestående
resultater i samarbejdet over grænserne!
Sådan fungerer en studiekreds
En studiekreds kan defineres som en gruppe mennesker, der gennem
deltagernes selvstændige arbejde belyser forskellige emner på
grundlag af særlig udvalgt studiemateriale. I studiekredsen får
deltagerne mulighed for at lære sig selv at kende, erkende egne
talenter og begrænsninger i samspil med andre deltagere på tværs af
kulturelle og sociale skel og aldersforskelle. I denne proces
synliggøres mange talenter. Målsætningen for kredsens arbejde er at
undersøge et fælles emne, som alle er interesserede i. Formålet er
at tilegne sig kundskaber og indsigt i politiske, kulturelle og
sociale sammenhænge. Deltagerne vil erhverve sig en viden, der gør
dem i stand til at tage del i den demokratiske proces og dermed få
indflydelse på egne livsvilkår. I studiekredsarbejdet anvendes
dialogen, diskussionen og argumentationen - alt sammen
samtaleformer, som er en del af den demokratiske livsform.
Den demokratiske samtale
Dialogen er samtalen mellem to parter, hvor man udveksler
synspunkter om et afgrænset emne. Husk man behøver ikke at være
enige!
Diskussionen er en meningsudveksling mellem flere parter.
Argumentation er en bevisførelse, som kan bruges i dialogen og
diskussionen. Man siger, at et argument er logisk gyldigt, hvis
konklusionen bygger på præmisser - forudsætninger - der alle er
sande.
Her følger nogle eksempler på forskellige former for
argumenter:
• Argumentationskneb: Her fremhæves en
person, som tilhørerne har respekt for.
• Lykkeargument: Her lover taleren sine
tilhørere bedre forhold.
• Trusselsargument: Her truer taleren sine
tilhørere.
• Mængdeargument: Her henviser man til noget,
der er fælles for mange mennesker
Det er ikke ligegyldigt, hvordan man henvender sig til
hinanden. Der er tre klassiske appelformer:
• Logos: Der tales til tilhørernes
forstand og fornuft
• Etos: Der tales til tilhørernes følelser.
Taleren søger at vinde tilhørernes velvilje og berolige dem ved at
virke oprigtig og troværdig.
• Patos: Der tales til tilhørernes følelser.
Formålet er dog ikke at berolige, men at vække følelser som vrede,
glæde eller ophidselse.
Derfor en studiekreds?
Formålet med en studiekreds er at motivere deltagerne til
at gøre et stykke selvstændigt arbejde, samt at analysere og
vurdere. Udbyttet af kredsens arbejde er ikke måleligt, fordi
udbyttet og konklusionerne af arbejdet bliver forskelligt for de
forskellige deltagere, selv om de er bygget på de samme data, fordi
deltagerne har forskellige personlige erfaringer, indstillinger og
holdninger. Det er naturligvis således, at jo mere forskellige
deltagerne er, jo mere dynamisk bliver studiekredsen. Deltagerne må
dog ikke være så forskellige, at de ikke forstår hinanden. Dette
kan ske, hvis deltagerne har forskellig kulturel baggrund, dvs.
kommer fra forskellige lande eller tilhører forskellige religioner
og dermed har forskellige sociale og etiske normer. I en
velfungerende studiekreds er alles bidrag ligeværdige, og samtalen
foregår efter et nærmere fastsat regelsæt, som giver plads til
alle. Deltagerne opnår, udover at dygtiggøre sig, selvværd og
øvelse i at formulere egne synspunkter. De erhverver sig den
navigationserfaring, som er nødvendig for at kunne deltage i
samfundslivet. Man kan kalde studiekredsen for "demokratiets
værksted".
Hvor mange?
Ønsker man en studiekreds, der er velfungerende og
dynamisk, er en gruppe på 5 deltagere for lidt. 10 til 12 personer
vil være ideelt. Der bliver flere muligheder for forskellige
arbejdsmønstre. F.eks. er gruppearbejde mest spændende, hvis der er
mere end én gruppe. Diskussionerne bliver mere interessante, jo
flere muligheder der er for forskellige meninger og
indfaldsvinkler. Hvis kredsen er på flere end 12 personer kommer
man ud for, at taletiden må rationeres, hvis alle skal nå at få
ordet og mulighed for hurtigt at replicere. Med hensyn til
økonomien er den lettere at få til at hænge sammen, jo flere man
er. Så det er nødvendigt at gøre sig overvejelser om både økonomi
og arbejdsformer før man bestemmer sig for deltagerantallet.
Forslag til emner for studiekredse
Når man vil starte en studiekreds og er blevet enige om
emnet, er det en god idé at gå ud fra en fælles viden. Derfor er
der til alle emner et forslag til at erhverve sig denne viden.
Evaluering
En evaluering er en vurdering af det arbejde, der foregår
i studiekredsen. Evalueringen kan foretages anonymt på et skema
eller gennem samtale. Forhåbentlig er der så megen tillid og
åbenhed deltagerne imellem, at den anonyme evaluering er
overflødig. Man skal huske at kritik er sund og kan bruges, når den
er virkelighedstro og saglig. Evalueringen kan både være en
vurdering af studiekredsens faglige indhold og af, hvordan den
fungerer socialt.
Evalueringen kan have to formål. Enten taler man om en evaluering
som grundlag for handling eller evaluering som grundlag for
kontrol.
Evaluering som grundlag for handling
Denne form for evaluering af arbejdet i studiekredsen har
til hensigt at skabe det bedst mulige grundlag for at gøre arbejdet
i kredsen stadig bedre. Evalueringen omfatter både vurdering af
tilrettelæggelse, forløb, anvendte materialer og prioritering af
indholdet. Ved at sammenholde viden på disse områder skabes et
bredt grundlag for de løbende bestræbelser på at opnå de bedste
betingelser for, at studiekredsen bliver en succes.
Intern evaluering
Denne form for evaluering kaldes løbende intern
evaluering. Den foregår kontinuerligt i et åbent samarbejde mellem
kredsens deltagere.
Følgende spørgsmål kan stilles til den løbende
evaluering:
• Synes du, at det arbejde der foregår i studiekredsen er
interessant?
• Er arbejdsklimaet ved møderne godt nok?
• Er de valgte arbejdsmetoder ok?
• Føler du dig velinformeret om, hvad der foregår, også når du
er fraværende?
• Hvordan fungerer kommunikationen i gruppen?
Der kunne nævnes mange flere spørgsmål, men erfaringen viser, at
spørgsmålene vil opstå af sig selv under studiekredsens møder.
Evaluering som grundlag for kontrol
Produktevaluering
Denne form for evaluering kaldes også produktevaluering
eller ekstern evaluering og bliver almindeligvis først udført ved
studiekredsens sidste møde, eller når møderækken er afsluttet.
Evalueringen kan bruges som grundlag for næste års studiekreds og
kan foretages af alle deltagere eller af den gruppe, der ønsker at
fortsætte arbejdet næste sæson.
Her bør der stilles mere overordnede spørgsmål
som:
• Besvarede vi det spørgsmål, vi stillede i begyndelsen af
forløbet?
• Fungerede studiekredsen socialt?
• Varetog deltagerne de opgaver, de havde påtaget sig?
• Var faciliteterne tilfredsstillende?
• Blev deltagerne bedre til at navigere, fik de
navigationserfaring?
• Fik deltagerne selvtillid?
• Blev deltagerne bedre til at udtrykke deres meninger?
I produktevalueringen er det nødvendigt at stille de spørgsmål,
der kan hjælpe til at gøre næste års studiekreds endnu bedre.
Oplæg til studiekreds om ghettodannelse
Først lidt facts om en dansk ghetto -
Mjølnerparken.
I 1984 begyndte man på Nørrebro i København at bygge
Mjølnerparken. Byggeriet var færdigt i 1986. I dag bor der omkring
2.500 mennesker i Mjølnerparken på Nørrebro.
98 procent af beboerne er immigranter eller efterkommere af
immigranter. De repræsenterer 38 forskellige nationaliteter. Flest
er arabere eller afrikanere.
I Mjølnerparken findes lejligheder fra et til fire værelser alle
med altan og elevator. Boligblokkene er bygget som kareer med
grønne områder.
Mjølnerparken er blevet katalogiseret af staten som en ghetto.
Statens målsætning for en ghetto er:
• Immigranter og efterkommere fra ikke vestlige
lande: Må max være på 50%
• Immigranter eller efterkommere uden for arbejdsmarkedet
eller uddannelse: Må max være på 40%
• Dømte for vold, våbenbesiddelse eller narkotikakriminalitet:
Der må max være på 270 personer for hver 10.000 indbyggere.
Planen over byggeriet viser at bebyggelsen grupperer sig
omkring gårde. Her er grønt, legepladser og hyggekroge. Bygningerne
vender således ryggen til det omgivende samfund.
I gårdene kommer kun beboerne. Her er trygt og godt for legende
børn og mødrene hygger sig ved bordene med kaffe og snak.
Med den nuværende beboersammensætning har det resulteret i, at man
her lever som man levede i oprindelseslandene. Her kommer ingen
"fremmede" - fx danskere forbi.
Faktaboks
Assimilation: Gøre lig med
Integration: Forbindelse af en mangfoldighed til
en helhed
Segregation: Adskillelse af befolkningsgrupper
Danske problemer
Problemer i ghettoer med immigranter, der ikke vil
integrerer sig, er et stor emne i debatten i Danmark. Når man ser
billeder fra Mjølnerparken, viser de et veltrimmet, grønt og
hyggeligt område med pæne lejligheder. Men om aftenen tør beboerne
ikke gå ud og forbipasserende på cykelstier i de grønne områder
holder sig væk.
Forslag til problemstillinger:
• Skal folk fra de samme oprindelseslande bo det samme
sted?
• At være en ghetto udløser nogle midler fra staten. Er
statens definition af en ghetto en god idé?
• Beboerne i Mjølnerparken er for de flestes vedkommende
segregerede. Hvad kan man gøre for at beboerne i ghettoen ønsker at
integrere sig?
• Er der muligheder for rent fysisk at åbne bebyggelsen mod
det omgivende samfund?
• Angela Merkels, David Cameron og Søren Pind taler om at
immigranterne skal assimilere sig. Vil det løse de problemer de
europæiske lande har med immigranter fra tredieverdenslande?
• Integrationsminister Søren Pind uddyber sit krav med, at
immigranterne skal acceptere vores love, og de skal tilegne sig en
demokratisk livsform. Er dette rimelige krav at stille?
Oplæg til studiekreds om integration
Man bør stille sig spørgsmålet: Hvem har svært ved at blive
integreret i Danmark?
For når man taler om problemer med integration i Danmark, er det
oftest flygtningen og indvandrere fra tredjeverdens ikke
demokratiske stater, der bliver fremhævet.
Hvad er det, der gør det vanskelig for folk fra disse områder at
falde til i Danmark?
Eksempler på områder som kan undersøges og
debatteres:
• religion
• arbejdspladskultur
• ligeberettigelse mellem kønnene
• aktiv deltagelse i samfundslivet
• individualisme
• Syn på offentlige myndigheder
Til yderligere inspiration for debatten kan mange interessante
oplysninger hentes på integrationsministeriets hjemmeside - Ny i
Danmark.
Desuden er der inspiration at finde ved at læse om Københavns
inklusionspolitik. Den findes både i en dansk og engelsk
version.
Den danske version kan ses ved at klikke på dette
link:
http://www.kk.dk/Borger/~/media/DCE61A49631F4E18B77742203FB4B247.ashx
Den engelske version kan ses ved at klikke på dette
link:
http://www.kk.dk/Borger/~/media/00AE854D2D66402085FACFEC247523DD.ashx
Kildekritik
Når man søger oplysninger på nettet er det vigtigt at man er
kildekritisk.
Man skal bl.a. undersøge:
Ophavssituation
• Hvem har skrevet siden? Hvis det ikke er angivet, så
kasseres siden
• Hvis ikke ophavsmanden er kendt, så send en mail til
ophavsmanden
• Hvilken kontekst er siden skrevet i (tid)?
• Hvor ofte opdateres siden - er der en webmaster?
Layout
• Er layoutet troværdigt?
• Er layoutet ensartet og roligt?
• Er der reklamer?
Tekst (fortolkning)
• Står der noget om, hvad sidens mål er?
• Står der noget om, hvem siden er skrevet til?
Billederne
• Undersøg om der er foretaget fotomanipulation.
Hvis man vil se en hjemmeside med en navngiven ophavsmand, et
overbevisende layout, en tydelig modtager, men en
billedmanipulation, som gør hele hjemmesiden til et svindelnummer,
så gå ind på
www.bonsaipets.com