Temablad - nr. 1 / 2002
Tema: Øresundsregionen
Introduktion
"Naboer er de eksamensopgaver, som livet stiller
os."
Citat af Marcel Achard
Fællesskab i Øresunds-regionen
Gennem de senere år har det været stort fokus på
Øresundsregionen. I kølvandet på åbningen af Øresundsbroen har
politikere og erhvervsfolk talt meget om mulighederne for at
etablere en stærk region, som kan matche f.eks. Berlin og
Hamborg-områderne.
De kulturelle tiltag på tværs af Øresund har der dog ikke været
så mange af.
De fælles kulturelle og historiske rødder giver basis for et
interessant og givende samarbejde. Folkevirke ser spændende
muligheder, som vi så småt allerede har taget hul på ved et fælles
møde i januar.
På mødet kom der mange spændende synspunkter og holdninger frem
flere af dem gengives i dette temanummer, som samtidig peger på
nye områder, hvor Folkevirke kan samarbejde med skånske
folkeoplysere.
Interessen og lysten til at udbygge samarbejdet er til stede,
derfor har Folkevirke også planlagt en studietur til bl.a. Lund i
foråret, hvor vi håber, at rigtig mange har lyst til at deltage.
Mødet omtales nærmere inde i bladet.
På gensyn til nye aktiviteter i Folkevirke i 2002!
Annemarie Balle
Indhold
Broslagning og genforening
af lektor cand.polit Palle Bruus
Fællesskab i Øresundsregionen
af Annemarie Balle
Øresundsregionen forudsætter stor aktiv medleven
af Annemarie Balle
På strejftog gennem Skånelandene
af Kirsten Rudfeld
Udvikling af en stærk Øresundsregion forudsætter retten til egen
identitet
af Annemarie Balle
Hyldest til Bedsterne
Det sker i Folkevirke i de næste måneder
Temablad - nr. 2 / 2002
Tema: Kunst i kirkerne
Introduktion
"Kunst har det til fælles med erotik, at den ikke
kanbruges og ingen nytteværdi har. Den har desuden ry for at være
svært tilgængelig. Kræver måske mere tid og tanke, både til at
blive udførtog til at blive
opfattet".
Citat af Kirsten Dehlholm, teaterinstruktør
Kunst i kirkerne Der har været udsmykninger og kunst i kirkerne
i mange århundreder. De fleste som besøger danske og udenlandske
kirker. er fortrolige med fresker og kalkmalerier og synes, at de
har deres naturlige plads i kirkerne. Den moderne kunst vækker
derimod ofte debat. I dette nummer af Folkevirke fortæller et par
danske kunstnere om deres tilgang til kirkeudsmykninger i de danske
kirker, ligesom der også fortælles om andre former for religiøs,
kunstnerisk udsmykning i danske og udenlandske moskeer. Artiklerne
giver en ny og spændende tilgang til de forskellige former for
kunstnerisk udsmykning, som i modsætning til verdslig kunst ofte
rummer andre symboler og flere religiøse referencer. Selvom
udsmykningerne og deres kunstneriske udtryk altid kan opleves
umiddelbart, vil beskuerne af netop denne form for kunst ofte kunne
lokke flere oplevelser og dybe stemninger ud af udsmykningerne,
hvis man møder dem med flere forudsætninger. Forhåbentlig kan
artiklerne i dette nummer bidrage med dem - og give læserne ekstra
lyst til at møde nutidens kunst i kirkerne. Desuden rummer dette
nummer af Folkevirke også en rækkeartikler, som afspejler de mange
aktiviteter, som folkevirkere landet over har arrangeret i årets
første måneder - På gensyn til de mange nye arrangementer, som
planlægges i disse uger - og som gennemføres efter
sommerferien!
Annemarie Balle
Temablad - nr. 3 / 2002
Tema: Fællesskabets pris - visioner om EU
I 30 året for Danmarks medlemskab af EF nu EU diskuterer
mange danskere stadig, om beslutningen om at melde sig ind var
rigtig. EU-politikken er aldrig blevet en del af den danske
hverdag, men tages fortrinsvis frem ved særlige lejligheder når
der skal stemmes om danske forbehold, der er valg til
Europa-Parlamentet eller som nu, hvor Danmark har fået
formandskabet frem til nytår.
Debatten om EU-forhold bliver sjældent meget nuanceret eller
dyb. Desværre holdes for mange debatter i meget generelle vendinger
eller også dykkes der ned i enkeltstående tilfælde og afgørelser
som f.eks. den meget omtalte diskussion om krumme agurker, som i
sidste ende viste sig at være helt forfejlet, da ønsket om de lige
agurker faktisk kom fra dansk side.
Ser man på de økonomiske forhold, så har Danmark indtil nu fået
flere penge fra EU¹s fonde end vi har betalt i ind i medlemskabet.
Men sådan bliver det formentlig ikke ved, når nye medlemslande
optages, sådan som der nu er lagt op til.
I unge og skrøbelige demokratier har velfærden og miljøet
ringere vilkår end i de fleste EU-lande. Skal der skabes et mere
harmonisk Europa vil det koste penge og danskerne skal givet
bidrage mere. Men hvad er det for værdier, vi lægger vægt på, når
vi taler EU og fællesskab? Hvilke omkostninger er vi danskere
parate til at betale for at opnå nogle af de etiske og
samfundsmæssige værdier, vi taler om?
Det er nogle af de holdninger, som Folkevirke har bedt en række
skribenter med meget forskellig baggrund give et bud på.
Senere på året står Folkevirke bag et debatmøde om emnet.
Nærmere oplysninger om det senere eller ring ind på Folkevirkes
kontor og hør nærmere!
Annemarie Balle
Indhold
Fællesskabets pris - og om behovet for nytænkning
af Tore Vincents Olsen
Europa i det 21. århundrede
af Helmut Schmidt
Uhæmmet US-globalisering nødvendiggør EU-grundlov
af Peter Kemp
EU med et menneskeligt ansigt
af Henrik Dam Kristensen
Folkestyret og EU
af Jens Peter Bonde
Europæisk fællesskab - eller en lukket kreds
af Charlotte Prætorius
45 fantastiske år i Virum
af Eva Ladekarl, Elisabeth Auring, Inger Sorgenfrei, Ruth Andersen
og Else Møller
Det sker i Folkevirke i de næste måneder
Temablad - nr. 4 / 2002
Tema: Vejen til flere informationer
Introduktion
"Den bedste måde at sende information på er at pakke
den ind i en person."
Citat af J. Robert Oppenheimer
Vurderingerne af internettet spænder lige fra at være alle
tiders tidsrøver til at være en effektiv måde at finde
informationer på og få kontakt til andre. Ja, måske også være det
middel, som kan sætte en "demokratisk kile" ind over for
diktaturer, for via internettet kan der skaffes mere ukontrollerede
kontakter til borger i demokratiske samfund.
Vurderingerne er mange. Folkevirke forsøger i dette temanummer
at stille skarpt på nogle af mulighederne inden for de danske og
grønlandske rammer. Videnskabsminister Helge Sander peger på nogle
helt konkrete fordele for danske borgere, mens undertegnede - som
redaktør for Folkevirke - har kigget nærmere på fordele og ulemper
i det grønlandske samfund.
En reportagetur, som blev mulig ved støtte af en portion fra
Carlsberg Mindelegat.
De grønlandske erfaringer med internettet er først og fremmest
sket siden 1995. I de forløbne syv år er det gået rigtig stærkt -
på godt og ondt.
Mange skoler er i fuld gang med at udnytte internettets
muligheder. Familier, som bor isoleret - i fjerne bygder - og unge,
som er på skoleophold i Danmark, kan via internettet holde tæt
kontakt og bl.a. udveksle fotografier af familiebegivenheder,
f.eks. bryllupper. Også grønlændernes direkte adgang til en bred
vifte af varer tæller på plussiden, mens bagsiden af internettets
udbredelse bl.a. er børn og unges udbredte - og ukontrollerede -
brug af de mere sex-betonede chatsider.
Desuden bringer Folkevirke også en spændende kommentar fra
statsminister Anders Fogh Rasmussen om visionerne i EU-samarbejdet.
Den kommer midtvejs i perioden, hvor Danmark har
EU-formandskabet.
Annemarie Balle
Indhold
Næste stop København
af statsminister Anders Fogh Rasmussen
Internettet - Grønlands vindue over klippetoppe og
isbjerge
af Annemarie Balle
Nettet giver tæt kontakt mellem borgerne og det offentlige
af videnskabsminister Helge Sander
Internettet - vigtig kilde til informationer
af Annemarie Balle
Internettet åbner verden for de unge
af Annemarie Balle
Mindeord
Forskellighed giver styrke
Det sker i Folkevirke i de næste måneder