Temablad - nr. 1 / 99
Tema: Folkeoplysningens udfordringer

"Undervisning er nationernes billigste
forsvar".
Citat af Edmund Burke
Introduktion
I årtier har den danske folkeoplysning stået som et forbillede
for mange nye nationer. I Danmark har alle borgere kunnet tilegne
sig viden og kundskaber - også længe før begrebet "livslang læring"
kom i fokus.
Som det fremgår af Folkevirkes artikler i dette temanummer, er
der fortsat bred opbakning til denne linie.
Men der er forskellige bud på, hvordan de gode intentioner skal
udmønte sig. Dels skal der i de kommende år være et større udbytte
af de investerede midler - en optimering og effektivisering som i
alle andre sektorer. Problemet er blot, hvordan udbyttet måles, da
folkeoplysning ikke er noget, der kan vejes og måles. Ej heller
puttes i kasser og stilles på hylder.
Folkeoplysningen står også over for udfordringer, når det gælder
metoder og midler. I de seneste år har bl.a. Internettet udviklet
sig overraskende hurtigt og dermed givet os alle direkte - og let -
adgang til masser af informationer. Derfor gælder det nu om at
omdanne de mange informationer til viden. Her har folkeoplysningen
en stor rolle at spille.
Den danske folkeoplysning er under en nødvendig forandring. Det
er vigtigt, at flest mulige tager del i den aktuelle debat - og
også at folkeoplysere giver deres holdninger til kende, så dansk
folkeoplysning fortsat kan virke som inspirator for andre - og
vigtigst af alt: At den danske folkeoplysning kan være med til at
give en solidt fundament for den demokratiske proces.
Annemarie Balle
Indhold
Folkeoplysning på vej ind i det næste årtusinde
af undervisningsminister Margrethe Vestager
Folkeoplysning og den demokratiske kultur
af rektor Arne Carlsen, Nordens Folkliga Akademi
Folkeuniversitetet - folkets universitet
af lektor, cand.psych. Gudrun Aspel, Skærum Mølle
Den nødvendige inspiration
af formand for Folkevirke Annemarie Balle
Behov for mere klare afgrænsninger
af journalist Annemarie Balle
Temablad - nr. 2/99
Tema: Betaler kvinderne prisen ?

"Livet er som en kop te. Jo mere
lidenskabeligt vi drikker, des hurtigere når vi
bunden".
Citat af J. M. Barrie, skotsk forfatter
I slutningen af april lagde Folkevirke op til en debat om
kvinders levevilkår og spurgte på en konference bl.a. om det er
kvinderne, der betaler prisen?
Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Danske kvinders
levealder falder sammenlignet med alderen i de lande, vi
traditionelt sammenligner os med. Ser man danske kvinders liv i et
globalt perspektiv, ser det også skidt ud. Både hvad angår
levealder og livskvalitet.
Temaet er ekstra aktuelt netop nu, hvor regeringen har spillet
ud med en rapport om statens prioriteringer af sundhedsvæsenet.
Noget af forklaringen på danskernes dalende sundhed er vores
livsstil - at vi kort sagt ryger og drikker for meget og motionere
for lidt. Men andre faktorer spiller også ind - f.eks.
forurening.
Men hvad kan vi selv gøre? - og skal vi overhovedet gøre noget
for at blive sundere og ældre?
Man skal måske passe på ikke at bruge hele livet på at forsøge
at bevare det - og i stedet leve det, mens man har det, for at
bruge en let omskrivning af et af Piet Heins gruk.
Det er i høj grad spørgsmål om personlige valg iblandet de valg,
som omgivelserne påtvinger en - f.eks. miljøet, forureningen,
påtvungen stress og nedslidning på arbejdet.
Men før man selv kan vælge, må man give sig tid til eftertanke
og overveje sine valgmuligheder. Det er Folkevirkes håb at dette
blads artikler kan sætte fokus på nogle af de væsentligste områder,
som kræver en ekstra eftertanke.
Annemarie Balle
Indhold
Hvad kommer det os ved?
af Eva Arnvig, chef for UNDP's nordiske kontor i Danmark
Lev dansk - dø ung
af folketingsmedlem Karen J. Klint
Stresset livsstil og en hverdag med rygning
af speciallæge Karen Helweg-Larsen
Hvordan er kvinders liv i Danmark?
af mag.scient.soc. Lisbeth B. Knudsen
Hvorfor dør vi så meget tidligere?
af praktiserende læge Nina Saxe
Temablad - nr. 3 / 99
Tema: Konflikter

"Menneskeheden må gøre en ende på krigen,
ellers vil krigen gøre en ende på menneskeheden".
John F. Kennedy
Introduktion
Verden over er der mange blodige konflikter. Sådan har det været
i mange år. Nyt er det, at de blodige konflikter rykker tættere på
de danske grænser - og at vi som danskere tager del i
fredsbevarende aktioner langt fra egne nationale grænser.
Globaliseringen har hermed fået et helt konkret indhold, sådan
som forsvarsminister Hans Hækkerup bl.a. kommer ind på det i sin
artikel i dette temanummer af Folkevirke.
I en tid, hvor konflikterne blusser mange steder, er det i
øvrigt interessant at se nærmere på årsagerne. Ofte viser det sig,
at der er tale om konflikter, som udspringer af forhold, hvor
mindretal føler sig sat uden for indflydelse. Her kan bl.a.
forholdene i det dansk-tyske grænseland være til inspiration til,
hvordan man - trods forskelle - kan leve fredeligt side om
side.
Men også nye veje i arbejdet med konfliktløsning er interessante
at studere nærmere. Forfatteren Toni Liversage fortæller om de
metoder "Kvinder i Sort" med gode resultater har benyttet sig af,
men en amerikansk freds- og konfliktforsker lancerer et nyt begreb:
"Følelsesformuldning. En metode, hvor negative og fjendtlige
holdninger forvandles til konstruktive og positive følelser. Hun
trækker en parallel til den måde, som naturen hjælper med at
omdanne affald til frugtbart muld.
Sidst kommer udenrigsredaktør Behroz Khan med bud på, hvordan
verdenssamfundet kan være med til at skubbe på en positiv udvikling
i Afghanistan, hvor Taliban styrer landet med hård hånd.
Annemarie Balle
Indhold
Indsatser for en fredeligere verden
Af forsvarsminister Hans Hækkerup
Bud på en bæredygtig livsform med færre konflikter
Af freds- og konfliktforsker Clare Danielsson
Når mindretal føler sig overset
Af informationsmedarbejder Mirco Fischer
"Kvinder i sort"
Af forfatteren Toni Liversage
Verdenssamfundet er nødt til at prioritere kommunikation
Af udenrigspolitisk redaktør Behroz Khan
Livets mange muligheder
Boganmeldelse af Annemarie Balle
Den svære afsked
Boganmeldelse af Annemarie Balle
Temablad - nr. 4 / 99
Tema: Lobbyisme og demokrati i EU

"Institutionerne i det europæiske fællesskab har
frembragt europæiske roer, smør, ost, vin, kalve og endog
svin.
Men de har ikke frembragt europæere".
Louise Weiss
Introduktion
Når danskernes fremtid i EU debatteres, hører man ofte
indvendinger om "demokratisk underskud", "uigennemsigtige
beslutningsveje", og at "beslutningerne træffes så langt fra
Danmark".
I dette nummer af Folkevirke prikker mange af skribenterne hul
på flere af myterne, men peger samtidig også på svagheder i det
nuværende EU-system tydelige og viser, at mange vurderinger bygger
på forskelle i prioriteringer og politiske vægtninger, mens de to
professionelle analytikere - forsker Lykke Friis fra Dansk
udenrigspolitisk Institut DUPI) og tidligere lobbyist Nils J.
Andreasen fra Danske Andelsselskaber - går til biddet og laver
klare snit i den folkelige debats svaghed og styrker.
Lykke Friis fra DUPI peger bl.a. på, at danskernes holdning til
EU mest af alt minder om en sølvbrud, som stadig overvejer om hun
ikke havde klaret sig bedre, hvis hun var forblevet single, mens
tidligere lobbyist Nils J. Andreasen peger på nogle af de
mekanismer, som er væsentlige for den måde, det europæiske
demokrati fungerer.
Blandt de politiske kommentarer er det gennemgående, at der
mindes om, at danskerne ikke udgør et flertal i EU og derfor heller
ikke kan forvente, at alle danske synspunkter får opbakning. Derfor
slår flere af skribenter også til lyd for, at det er den europæiske
synsvinkel man skal fremme - at søge at bringe det det europæisk
hjem til Danmark og det hjemlige ud i Europa, som Torben Lund
skriver. Samtidig peger bl.a. Jens-Peter Bonde på vigtigheden i at
få de nye demokratier i Østeuropa med ind i fællesskabet.
Forskellige vægtninger af politiske holdninger, som også den
enkelte læser må gøre sig.
Forhåbentlig giver disse artikler en ekstra
saltvandsindsprøjtning til den nødvendige debat om Danmarks rolle i
EU og de store spørgsmål, som skal afklares i de kommende år!
Annemarie Balle
Indhold
Danskerne og EU - et kompliceret ægteskab
af Lykke Friis, ph.d og forsker ved Dansk udenrigspolitisk Institut
(DUPI)
Lobbyister - vigtige medspillere i demokratiet
af sekretariatschef i Danske Andelsselskaber, cand.scient.pol.
Niels J. Andreasen
EU er foran Danmark, når det gælder åbenhed og demokrati
af europaparlamentariker Bertel Haarder (V)
Mit Europa er slankere, friere og mere demokratisk
af europaparlamentariker Jens-Peter Bonde (JuniBevægelsen)
Er der demokrati nede i EU?
af europaparlamentariker Torben Lund (S)
Demokratiets værksted
af Annemarie Balle
Spændende dage med debat om "Demokratiets værksted"
af Annemarie Balle og Anne Nymann
Folkevirke udgiver dette år en studiekredshåndbog.