Temablad - nr. 1 / 98
Tema: Europæiske visioner
"Europa er ikke en geografisk, men en kulturel
verdensdel".
Citat af Oskar Kokoschka
Introduktion
Den 28. maj skal danskerne stemme ja eller nej til
Amsterdamaftalen. Argumenterne både for og imod har været mange og
til tider også meget følelsesladede.
Folkevirke ønsker med dette nummer at trække nogle væsentlige
hovedlinier op og dermed også klargøre nogle forhold, så det bliver
lettere for læserne bagefter at træffe sin beslutning - og måske
også gå mere aktivt ind i debatten.
To steder i landet arrangerer Folkevirke EU-møder her i foråret
og håber, at synspunkterne dette temanummer er med til at vække
ekstra interesse for møderne. Det ene holdes af Farsø-kredsen, mens
det andet holdes i København - muligvis bliver der også møder i
andre Folkevirke-kredse.
Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremhæver i sin artikel,
ligesom flere af de øvrige skribenter, det internationale
perspektiv. At vi her på tærsklen til det 21.årtusinde står over
for grundlæggende ændringerne i både Europa og globalt set.
Gamle grænser er brudt ned.
Og disse omvæltninger må vi huske på, når vi tænker fremad og
lægger hovedlinierne for udviklingen i de næste mange år, påpeges
det fra flere sider.
Men, lyder det næsten lige så samstemmende fra skribenterne,
uanset holdningen til samarbejdet i EU i al almindelighed og
Amsterdamaftalen i særdeleshed, så vil de kommende år stille
skærpede krav til de enkelte landes fleksibilitet, og vilje til
forandringer.
Vel mødt til en nyt Folkevirke-år.
Annemarie Balle
Indhold
Tag de europæiske kontaktlinser på
af udenrigsminister Niels Helveg Petersen
Fremtid og folkestyre
af højskoleforstander Lone Olsen, Højskolen i Thy
Dansk i Europa - også efter Amsterdam
af seminarielektor Jørn Buch
Styrk folkets oplysning - så kommer sjælen med
af efterskoleforstander Niels Bendix Knudsen
Østlande med i EU bliver til gavn for os alle
af Charlotte Prætorius
Made in Europe
af Lars Henrik Nielsen
Temablad - nr. 2 / 98
Tema: Dansk støtte til u-lande
"Den svage, der forstår at udnytte sin svaghed, er
stærk.
Det er kvindernes og udviklingslandenes hemmelighed."
Citat af Maurice Couve de Murville
Danmark bruger hvert år mere end 10 mia. kr. på at støtte
u-lande. Et beløb, som jævnligt er til debat - specielt på
tidspunkter, hvor skatteskruen strammes over for danske
skatteydere.
Introduktion
Foruden størrelsen af den danske u-landsstøtte, så diskuteres
jævnligt også måden, den danske u-landsstøtte gives på. I disse
dage har der f.eks. været meget uro om dansk støtte til Indien.
Indien er et af de udvalgte lande, som modtager en stor støtte fra
Danmark. Men samtidig med at en stor del af landets befolkning er
forarmet og lever under meget fattige forhold, så foretager
regeringen atomprøvesprængninger. En prioritering, som har vakt
harme verden over - og som desuden er med til at bringe
verdensfreden i fare og unødigt forværre det i forvejen spændte
forhold til nabolandet Pakistan.
I dette nummer af Folkevirke trækkes linierne op for, hvordan
Danmark yder støtte til lande i den tredje verden. I flere af
bladets artikler understreges det, at støtten gives, så donorlandet
sammen med modtagerlandet kan fremme projekter, som kan støtte
landets demokratiske udvikling. Det fremgår tydeligt, at der i den
seneste halve snes år er sket ændringer i den måde, som
u-landsstøtten gives på. I dag er de store forkromede
bistandsprojekter droppet til fordel for projekter, som involverer
lokale grupper og dermed er med til at gøre befolkningen
medansvarlig for projekternes succes.
I andre af bladets artikler fortælles om helt konkrete projekter
og også om de holdninger, som modtagerlandene har til den ændrede
form for u-landsstøtte.
Annemarie Balle
Indhold:
Forebygger konflikter og bekæmper fattigdom
af minister for udviklingsbistand Poul Nielson
Fattige områder skal tilføres nyt - men de skal ikke være
vestlige
af Eva Arnvig, chef for UNDP's nordiske kontor
Dansk u-landsbistand kan fremme pakistansk demokrati
af journalist Annemarie Balle
Basale menneskerettigheder er forudsætning for den demokratiske
udvikling
af Annemarie Balle
Vold mod kvinder - et spørgsmål om menneskerettigheder og
udvikling
af Else Marie Buck, konsulent i Wid og i kønsspørgsmål i kvindernes
U-landsudvalg
Indvandrerne - en vigtig ressource
af forfatter Bent Østergaard
Valgkamp med Bill og Poul
af stud.scient.pol, Lasse Gammeljord
Temablad - nr. 3 / 98
Tema: Forbrug og moral
Introduktion
Gennem de seneste måneder har man dagligt kunne læse i
dagbladene og høre i fjernsynet, at det står skidt til med
fødevarerne. En stribe eksempler på madforgiftninger med
salmonella, DT 104 og campyllobactor har skabt utryghed hos
forbrugerne. Dertil kommer politiske udmeldinger om, at nu
iværksættes handlingsplaner for bl.a. at sikre salmonellafrie æg -
udmeldinger, som endnu ikke har udmøntet sig i overbevisende
resultater. Et nyt kvalitetsmærke for salmonellakontrollerede æg
blev misforstået - og ikke mindst viste det sig, at flere
forbrugere fik salmonellaforgiftninger efter at have spist netop
disse æg.
Men forbrugerne interesserer sig ikke kun for at få bakteriefrie
fødevarer, opdrættet - dyrevelfærden - skal også være i orden.
Danske forbrugere bliver i stigende grad opmærksomme på forhold,
de ikke længere vil acceptere. I hvert fald, når det gælder
danskproducerede varer. En forskelsbehandling, som danske
opdrættere studser over, for det er ikke gratis at holde fanen højt
i forbindelse med både dyrevelfærd, etik, få sprøjtemidler,
minimalt medicin og sunde avlsprincipper.
I dette temanummer af Folkevirke vurderes forholdene ud fra meget
forskellige ståsteder, så der samlet bliver tegnet et billede af
krav og ønsker fra de danske forbrugere samt af mulighederne for at
opfylde dem.
Annemarie Balle
Indhold
Den økologiske adelsdame
af forfatter Jørgen Knudsen
Forbrugerpolitik i EU - kampen for ordentlige fødevarer
af europaparlamentariker Kirsten Jensen
Forbrugerne ønsker sunde fødevarer
- og acceptable forhold for dyrene
af formand for forbrugerrådet, civiløkonom Kirsten Nielsen
Nu må forbrugerne opføre sig som voksne mennesker
af journalist Annemarie Balle
Klar besked om rene varer
af formand for FDB Ebbe Lundgaard
Ung og grøn
af fotograf Nynne Pors og journalist Annemarie Balle
Hvis jeg kunne bestemme
af landhusmor og medarbejdende ægtefælle Ellen Andersen
Temablad - nr. 4 / 98
Tema: EU og Østeuropa
"Et demokrati er en stat, hvor den fri
meningsudveksling
ikke ender med en begravelse".
Citat af Winston Churchill
Introduktion
Demokrati forudsætter uenighed, er det mange gange blevet sagt.
Meningerne må brydes, så man efter en dialog kan nå frem til den
løsning, som gavner flertallet.
Det er denne dialog, som vi både i Vest- og Østeuropa for alvor
må tage fat på, for at finde frem til, hvordan et fremtidig EU skal
udvikle sig.
Ingen tvivl om, at dagens EU står over for store udfordringer,
når betingelserne for ansøgerlandene i Østeuropa skal
fastlægges.
Også de østeuropæiske ansøgerlande står over for opgaver, som
ved første øjesyn synes næsten uoverstigelige - især når man ser på
det miljømæssige efterslæb, som findes i alle ansøgerlande fra Øst-
og Mellemeuropa.
Men, betones det fra skribenterne i dette temanummer af
Folkevirke, det er vigtig, at kræfterne samles for at få rettet op
på det nedslidte miljø. En indsats, som vil koste mange kræfter og
penge, men som vil komme mangefold igen til gavn for miljøet i både
Øst og Vest. For, som miljøkommissær Ritt Bjerregaard fremhæver,
ansøgerlandene står ofte med et nedslidt produktionsapparat, som
skal udskiftes og så kan man ligeså godt vælge et udstyr, som er
til størst mulig gavn for miljøet.
Men også aspekter som menneskerettigheder og demokrati er langt
fremme i billedet, når der tales optagelse i EU.
Så ingen tvivl om, at der med de forestående
optagelsesforhandlinger med de østeuropæiske lande også lægges op
til en udvikling i Europa, som gavner meget andet end økonomien og
miljøet.
Annemarie Balle
Indhold
EUs østudvidelse og miljøet
af miljøkommissær Ritt Bjerregaard
De baltiske landes forventninger til en nærmere tilknytning til
EU
af institutleder på Det Danske Kulturinstitut i Baltikum Rikke
Helms
Eu's udvidelse viser frem mod et helt Europa
af formand for Europaudvalget Jacob Buksti
Kampen mod "Plejer"
af Per Himmelstrup
Østeuropæiske forventninger
af Annemarie Balle