På danskIn EnglishEn françaisIntranet

"Folkevirke" årgang 1998

 Temablad - nr. 1 / 98

 Tema: Europæiske visioner

 forside-1-1998

"Europa er ikke en geografisk, men en kulturel verdensdel".

Citat af Oskar Kokoschka

Introduktion

Den 28. maj skal danskerne stemme ja eller nej til Amsterdamaftalen. Argumenterne både for og imod har været mange og til tider også meget følelsesladede.

Folkevirke ønsker med dette nummer at trække nogle væsentlige hovedlinier op og dermed også klargøre nogle forhold, så det bliver lettere for læserne bagefter at træffe sin beslutning - og måske også gå mere aktivt ind i debatten.

To steder i landet arrangerer Folkevirke EU-møder her i foråret og håber, at synspunkterne dette temanummer er med til at vække ekstra interesse for møderne. Det ene holdes af Farsø-kredsen, mens det andet holdes i København - muligvis bliver der også møder i andre Folkevirke-kredse.

Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremhæver i sin artikel, ligesom flere af de øvrige skribenter, det internationale perspektiv. At vi her på tærsklen til det 21.årtusinde står over for grundlæggende ændringerne i både Europa og globalt set.

Gamle grænser er brudt ned.

Og disse omvæltninger må vi huske på, når vi tænker fremad og lægger hovedlinierne for udviklingen i de næste mange år, påpeges det fra flere sider.

Men, lyder det næsten lige så samstemmende fra skribenterne, uanset holdningen til samarbejdet i EU i al almindelighed og Amsterdamaftalen i særdeleshed, så vil de kommende år stille skærpede krav til de enkelte landes fleksibilitet, og vilje til forandringer.

Vel mødt til en nyt Folkevirke-år.

Annemarie Balle

Indhold

Tag de europæiske kontaktlinser på
af udenrigsminister Niels Helveg Petersen

Fremtid og folkestyre
af højskoleforstander Lone Olsen, Højskolen i Thy

Dansk i Europa - også efter Amsterdam
af seminarielektor Jørn Buch

Styrk folkets oplysning - så kommer sjælen med
af efterskoleforstander Niels Bendix Knudsen

Østlande med i EU bliver til gavn for os alle
af Charlotte Prætorius

Made in Europe
af Lars Henrik Nielsen


Temablad - nr. 2 / 98

Tema: Dansk støtte til u-lande 

forside-2-98

"Den svage, der forstår at udnytte sin svaghed, er stærk.
Det er kvindernes og udviklingslandenes hemmelighed."

Citat af Maurice Couve de Murville

Danmark bruger hvert år mere end 10 mia. kr. på at støtte u-lande. Et beløb, som jævnligt er til debat - specielt på tidspunkter, hvor skatteskruen strammes over for danske skatteydere.

Introduktion

Foruden størrelsen af den danske u-landsstøtte, så diskuteres jævnligt også måden, den danske u-landsstøtte gives på. I disse dage har der f.eks. været meget uro om dansk støtte til Indien. Indien er et af de udvalgte lande, som modtager en stor støtte fra Danmark. Men samtidig med at en stor del af landets befolkning er forarmet og lever under meget fattige forhold, så foretager regeringen atomprøvesprængninger. En prioritering, som har vakt harme verden over - og som desuden er med til at bringe verdensfreden i fare og unødigt forværre det i forvejen spændte forhold til nabolandet Pakistan.

I dette nummer af Folkevirke trækkes linierne op for, hvordan Danmark yder støtte til lande i den tredje verden. I flere af bladets artikler understreges det, at støtten gives, så donorlandet sammen med modtagerlandet kan fremme projekter, som kan støtte landets demokratiske udvikling. Det fremgår tydeligt, at der i den seneste halve snes år er sket ændringer i den måde, som u-landsstøtten gives på. I dag er de store forkromede bistandsprojekter droppet til fordel for projekter, som involverer lokale grupper og dermed er med til at gøre befolkningen medansvarlig for projekternes succes.

I andre af bladets artikler fortælles om helt konkrete projekter og også om de holdninger, som modtagerlandene har til den ændrede form for u-landsstøtte.

Annemarie Balle

Indhold:

Forebygger konflikter og bekæmper fattigdom
af minister for udviklingsbistand Poul Nielson
Fattige områder skal tilføres nyt - men de skal ikke være vestlige
af Eva Arnvig, chef for UNDP's nordiske kontor
Dansk u-landsbistand kan fremme pakistansk demokrati
af journalist Annemarie Balle
Basale menneskerettigheder er forudsætning for den demokratiske udvikling
af Annemarie Balle
Vold mod kvinder - et spørgsmål om menneskerettigheder og udvikling
af Else Marie Buck, konsulent i Wid og i kønsspørgsmål i kvindernes U-landsudvalg
Indvandrerne - en vigtig ressource
af forfatter Bent Østergaard
Valgkamp med Bill og Poul
af stud.scient.pol, Lasse Gammeljord
 

Temablad - nr. 3 / 98

Tema: Forbrug og moral

forside-3-98

Introduktion

Gennem de seneste måneder har man dagligt kunne læse i dagbladene og høre i fjernsynet, at det står skidt til med fødevarerne. En stribe eksempler på madforgiftninger med salmonella, DT 104 og campyllobactor har skabt utryghed hos forbrugerne. Dertil kommer politiske udmeldinger om, at nu iværksættes handlingsplaner for bl.a. at sikre salmonellafrie æg - udmeldinger, som endnu ikke har udmøntet sig i overbevisende resultater. Et nyt kvalitetsmærke for salmonellakontrollerede æg blev misforstået - og ikke mindst viste det sig, at flere forbrugere fik salmonellaforgiftninger efter at have spist netop disse æg.
Men forbrugerne interesserer sig ikke kun for at få bakteriefrie fødevarer, opdrættet - dyrevelfærden - skal også være i orden.

Danske forbrugere bliver i stigende grad opmærksomme på forhold, de ikke længere vil acceptere. I hvert fald, når det gælder danskproducerede varer. En forskelsbehandling, som danske opdrættere studser over, for det er ikke gratis at holde fanen højt i forbindelse med både dyrevelfærd, etik, få sprøjtemidler, minimalt medicin og sunde avlsprincipper.
I dette temanummer af Folkevirke vurderes forholdene ud fra meget forskellige ståsteder, så der samlet bliver tegnet et billede af krav og ønsker fra de danske forbrugere samt af mulighederne for at opfylde dem.

Annemarie Balle

Indhold

Den økologiske adelsdame
af forfatter Jørgen Knudsen
Forbrugerpolitik i EU - kampen for ordentlige fødevarer
af europaparlamentariker Kirsten Jensen
Forbrugerne ønsker sunde fødevarer
- og acceptable forhold for dyrene
af formand for forbrugerrådet, civiløkonom Kirsten Nielsen
Nu må forbrugerne opføre sig som voksne mennesker
af journalist Annemarie Balle
Klar besked om rene varer
af formand for FDB Ebbe Lundgaard
Ung og grøn
af fotograf Nynne Pors og journalist Annemarie Balle
Hvis jeg kunne bestemme
af landhusmor og medarbejdende ægtefælle Ellen Andersen

 Temablad - nr. 4 / 98

  Tema: EU og Østeuropa


forside-4-98

"Et demokrati er en stat, hvor den fri meningsudveksling
 ikke ender med en begravelse".

Citat af Winston Churchill

Introduktion

Demokrati forudsætter uenighed, er det mange gange blevet sagt. Meningerne må brydes, så man efter en dialog kan nå frem til den løsning, som gavner flertallet.

Det er denne dialog, som vi både i Vest- og Østeuropa for alvor må tage fat på, for at finde frem til, hvordan et fremtidig EU skal udvikle sig.

Ingen tvivl om, at dagens EU står over for store udfordringer, når betingelserne for ansøgerlandene i Østeuropa skal fastlægges.

Også de østeuropæiske ansøgerlande står over for opgaver, som ved første øjesyn synes næsten uoverstigelige - især når man ser på det miljømæssige efterslæb, som findes i alle ansøgerlande fra Øst- og Mellemeuropa.

Men, betones det fra skribenterne i dette temanummer af Folkevirke, det er vigtig, at kræfterne samles for at få rettet op på det nedslidte miljø. En indsats, som vil koste mange kræfter og penge, men som vil komme mangefold igen til gavn for miljøet i både Øst og Vest. For, som miljøkommissær Ritt Bjerregaard fremhæver, ansøgerlandene står ofte med et nedslidt produktionsapparat, som skal udskiftes og så kan man ligeså godt vælge et udstyr, som er til størst mulig gavn for miljøet.

Men også aspekter som menneskerettigheder og demokrati er langt fremme i billedet, når der tales optagelse i EU.

Så ingen tvivl om, at der med de forestående optagelsesforhandlinger med de østeuropæiske lande også lægges op til en udvikling i Europa, som gavner meget andet end økonomien og miljøet.

Annemarie Balle

Indhold

EUs østudvidelse og miljøet
af miljøkommissær Ritt Bjerregaard

De baltiske landes forventninger til en nærmere tilknytning til EU
af institutleder på Det Danske Kulturinstitut i Baltikum Rikke Helms

Eu's udvidelse viser frem mod et helt Europa
af formand for Europaudvalget Jacob Buksti

Kampen mod "Plejer"
af Per Himmelstrup

Østeuropæiske forventninger
af Annemarie Balle

Medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd