Folkevirke har gennem 2009 og 2010 haft fokus på, hvordan
Folkevirkes kredse og Folkevirke generelt kan fastholde sit
særkende med en åben dør og levende debat om aktuelle emner inden
for de kulturelle, sociale og politiske områder.
En udvikling, som samtidig skal foregå under ændrede,
folkeoplysende vilkår en en stram økonomi.
Debatterne har folder sig ud i kredsene samt på møder, hvor
bl.a. de fremtidige vilkår for de folkeoplysende aktører blev
drøftet.
På et inspirationsmøde i september 2010 gennemførte Folkevirke
et inspirationsmøde for folkevirkebrugere landet over. I løbet af
temadagen skulle deltagerne bl.a. høre om nogle af de tanker, der
skal inspirere politikerne, når den nye folkeoplysningslov skal
vedtages. Det er vilkår, som Folkevirke skal arbejde under, derfor
er det vigtigt, at Folkevirke i god tid er klar over de politiske
tanker og de nye tiltag, der kan ventes.
Der er lagt op til, at den nye folkeoplysningslov allerede skal
vedtages her i efterårets løb.
På mødet i Folkevirke fortalte formanden for Dansk Folkeoplysnings
Samråd Per Palludan Hansen om det forberedende udvalgsarbejde og
gjorde rede for de ændringer af folkeoplysningens vilkår, der har
fundet sted de senere år. Først og fremmest er de offentlige
tilskud faldet, og deltagerbetalingen steget. Desuden har
folkeoplysningens aktører fået konkurrence fra bl.a. VUC,
biblioteker og menighedsråd, som ofte har langt flere penge at
arbejde med, end folkeoplysningens aktører.
Per Palludan Hansen gjorde opmærksom på, at man i folkeoplysningen
ofte kun arbejdede med foredrag, debatter og studiekredse. Dette er
ved at være gammeldags, mente han. Desuden nævnte han at aktørerne
inden for folkeoplysningen ofte savner anerkendelse af det - ofte
frivillige og ulønnede- arbejde, der gøres.
Udvalgets medlemmer havde fået til opgave at finde frem til
muligheder, så foreningslivet kunne styrkes, da regeringen mener,
at foreningslivet skal være en af grundpillerne i det danske
samfund. Derudover er det efter udvalgets mening folkoplysningens
opgave at "sætte mennesket i stand til at begå sig i den tid vi
lever i" og at uddanne borgerne i Danmark i "demokratisk
medborgerskab".
Udvalget havde delt fremtidens folkeoplysning op i tre
søjler:
1. Fri folkeoplysning
2. Uddannelsesaktør
3. Oplysningsformidling
I søjle 2 åbner man for samarbejde med kompetancegivende
organisationer.
I søjle 3 foreslår udvalget at folkeoplysningen kan indgå i
samarbejde med stat og kommuner i oplysningskampagner.
Udvalget kommer med fire bud på, hvordan den danske
folkeoplysning kan udvikle sig i de kommende år:
- Ny guldalder:
- Interessen for folkeoplysning vil komme igen af sig selv på grund
af samfundets udvikling, så man kan roligt læne sig tilbage og
vente på, at deltagerne kommer strømmende til.
- Randområder:
- VUC og fitness-centre overtager flere og flere af
folkeoplysningens aktiviteter. Foredrag vil i stigende grad blive
arrangeret af biblioteker. Med dette billede vil folkeoplysningen
langsomt men sikkert rykke ud og blive et randområder, som skal
overleve på nicheaktiviteter.
- Centralisering:
- Folkeoplysningens forskellige aktører bliver nødt til at
fusionere ligesom fx aviser, kommuner og virksomheder. Hver
forening kan så specialiserer sig.
- Folkeoplysningen som foregangsaktivitet:
- Folkeoplysningen har været god til at finde nicher.
Folkeoplysningen skal se sig som partner med fx kommunerne. Før har
folkeoplysningens aktører bedt deltagerne om at komme til os. Nu
skal folkeoplysningens aktører ud fx på arbejdspladserne og
bibliotekerne.
Der er tale om fire meget forskellige bud, og udvalget mener, at
den realistiske udvikling bliver en kombination af de fire. Hvilken
vægt, de hver i sær vil få, er så til gengæld vanskelligt at sige
noget sikkert om, lød det fra Per Palludan Hansen.
Per Palludan Hansen pegede på, at uanset hvordan udviklingen
bliver, så vil det være nødvendigt med særlige indsatsområder. Han
nævnte disse:
Uddannelse:
Realkompetance for de lavest uddannede
Integration:
Evt. nedsat deltagerbetaling for flygtninge og
indvandrere
Sundhed:
Forebyggelse og efterbehandling som fx motion og
rygestop.
Fleksibel læring:
Andre læringsformer.
Kommunale værktøjer
Udvalget anbefaler bl.a.:
o Folkeoplysningspolitik
o Formel og reel brugerindflydelse
o Stats- og udviklingspulje i stil med den tidligere
5%-pulje
o Tilskud på lige vilkår. Tilskuddet bør sættes op til minimum
50% af de samlede kursusudgifter, så de foruden leder- og lærerløn
også dækker udgifter til fx annoncer og lokaleleje.
Det ordentlige menneske
Efter denne orientering på lovgivningsområdet lagde professor
ved RUC Henrik Jensen op til debat. Han tog udgangspunkt i sin bog
"Det ordentlige menneske".
Henrik Jensen definerede det ordentlige menneske, som et menneske,
der anerkender andre mennesker og giver plads. Hans pegede på, at
vi lever i et individualiseret samfund. Det har givet en mængde
muligheder for den enkelte, og har udviklet en
rettighedskultur.
Oprindelig havde vi, sagde Henrik Jensen, været en del af en
pligtkultur, hvor ingen var i tvivl om, hvad et ordentligt menneske
var.
Rettighedskulturen er udviklet i forbindelse med
oplysningstiden.
Det ordentlige menneske forstår at pligt og rettigheder skal
balancere.
Professoren efterlyste mere folkelig dannelse og gav herved bolden
videre til Folkevirke.
Efterfølgende var der en livlig debat om Folkevirkes muligheder i
fremtiden - en debat, som vil løbe videre ude i Folkevirkes lokale
kredse.